Ild i skraldespand på plejehjem
Bornholms Brandvæsen blev tilkaldt, da der opstod brand i en skraldespand på Nylars Plejecenter. Foto: Jens-Erik Larsen

5. APR 2020 • 14:42 • AF NIELS EBDRUP

Ild i skraldespand på plejehjem

Søndag eftermiddag rykkede Bornholms Brandvæsen ud til en brand på Nylars Plejecenter. Til al held blev der handlet hurtigt, da branden opstod.

– Det var kun en skraldespand, der måtte lade livet, fortæller vagthavende indsatsleder ved Bornholms Brandvæsen, Kim Riis.

Ilden var opstået i den omtalte skraldespand, så den var forholdsvis nem at flytte ud, hvor den ikke kunne gøre så stor skade.

– Der var gået ild i skraldespanden. Men de havde heldigvis smidt den ud gennem vinduet, da vi ankom. Derfor var der kun brug for meget lidt ildslukning, fortæller Kim Riis.

Ingen mennesker kom noget til i forbindelse med branden, og bygningerne står også endnu.

– Der var stadig lidt røg i lokalet, og den kunne man tydeligt dufte. Så det meste tid gik med at få luftet ud, fortæller Kim Riis.

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet